Studentermedhjælper til Communication & Marketing

Sted: Frederiksværk

Ansøgningsfrist: 11. januar 2026

Er du klar til at bruge din teori fra studiet og anvende det i praksis i en virkelighed præget af det internationale samfund? Som studentermedhjælp hos NLMK DanSteel får du mulighed for at stå på egne ben i en stejl læringskurve baseret på praktisk erfaring og i tæt samarbejde med resten af vores Europæiske organisation.

Vi er en international stålvirksomhed, der leverer stål til bl.a. vindindustrien og den grønne omstilling, store infrastrukturprojekter og meget andet. Du kommer til at sætte dit præg, og vil gøre en stor forskel for vores arbejde, sideløbende med, at du får en bedre forståelse for dit studie.

Hvad skal der til for at ansøge?

  • Du er i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse (gælder de fleste studieretninger).
  • Du har et stort drive og en stor ansvarsfølelse.
  • Du har en høj indlærings- og tilpasningsevne.
  • Du har gode eksamensresultater.

Du vil være en del af vores team i HR & Communication og vil referere til vores Communications Officer.

Dine vigtigste arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Gennemførelse af journalistiske interviews internt.
  • Bidrage med artikler til vores intranet.
  • Skabelse af indhold til Sociale Medier.
  • Opdatering af interne kommunikationskanaler.
  • Udvikling af kommunikationsskabeloner.
  • Korrekturlæsning.
  • Løsning af ad hoc formidlings- og kommunikationsopgaver.
  • Marketing opgaver ad hoc.

Du får her et yderst spændende studiejob, hvor du får mulighed for at afprøve tillært teori og teknikker i praksis – og du vil få stor indflydelse på opgaveløsningen.

Om dig og dine kvalifikationer:

Det er ikke så afgørende, hvor du studerer, så længe du studerer inden for et af de kommunikationsområder, der findes. Hvis du er ny på studiet, er det heller ikke et problem. Tværtimod. 

Du har talent for formidling og kan udtrykke dig klart og tydeligt skriftligt.

Vi er en international virksomhed, så det er vigtigt, at du kan begå dig på engelsk både skriftligt og mundtligt.

Vi kan tilbyde dig:

Dette er et yderst spændende studiejob, hvor du får mulighed for at afprøve teori og teknikker i praksis. Du vil få stor indflydelse på opgaveløsningen. Lønnen er 175 kr./timen + pension.

Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer om ugen eller efter aftale. Vi vil tilrettelægge arbejdsdage på ugentlig basis i forhold til dit studie og ferie.

Stillingen er tidsbegrænset i 1 til 2 år afhængigt af, hvornår du afslutter dit studie.

Sådan ansøger du:

Er du interesseret, så send venligst din ansøgning, dit CV og et karakterudskrift via stillingsannoncen på vores karriereside (https://dansteel.career.emply.com/) inden den 11. januar 2026. Ansøgninger modtages kun gennem vores rekrutteringssystem.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Communications Officer, Christian Kragerup på mobil +45 2810 9052.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om NLMK DanSteel
NLMK DanSteel beskæftiger over 500 medarbejdere i Frederiksværk og er en del af NLMK Europe, som ligger i Belgien, Frankrig og Italien og som tilsammen har godt 3.000 medarbejdere.

NLMK DanSteel har en årlig produktionskapacitet på mere end 700.000 tons stålplader, som primært anvendes til skibsbygning, bygge- og anlægsprojekter, olie- og gasprojekter, transportsektoren og vindmølleindustrien (on-/offshore). Størstedelen af produktionen eksporteres. For yderligere information se https://eu.nlmk.com/en/plate/dansteel/.
Frist:
Kontaktperson:
Christian Kragerup
Jobagent: Opret jobagent
NLMK DanSteel
Havnevej 33,
3300 Frederiksværk
Tlf: +45 4777 0333